Er du klædt på til at rådgive om forsikring?

Udgivelsesdato

28-07-2020

Sektorer

Steder

Den ikke længere helt nye forsikringsformidlingslov.

Den ”nye” forsikringsformidlingslov trådte i kraft 1. oktober 2018 og blev fulgt af en række nye bekendtgørelser om god skik, obligatorisk ansvarsforsikring og krav til forsikringsformidleres kompetencer og omdømme.

En af hovedtankerne bag loven og direktivet som loven gennemførte er, at det ikke er ligegyldigt, hvilke kompetencer en forsikringsformidler har.

En forsikring er med til at sikre økonomisk stabilitet og sikkerhed for forsikringstageren – både den private og den erhvervsdrivende. Udbud af og rådgivning om forsikringsordninger til dækning af næsten ethvert behov, har således en samfundsmæssig betydning.

Der er nu kommet en ny bekendtgørelse med krav til forsikringsprofessionelles kompetencer og omdømme. Også de uafhængige forsikringsmæglere er omfattet. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2020.

Dette er et forsøg på en kort opridsning af kompetencekravene.

Hvem er omfattet af reglerne

Kompetencekravene gælder for forsikringsselskaber og forsikringsformidlere, samt udbydere af genforsikringsprodukter.

Reglerne gælder for alle forsikringsdistributører inklusiv forsikringsselskaber. De gælder såvel for de store uafhængige forsikringsmæglervirksomheder, de mindre forsikringsformidlere (agenter) og dem, der kun sælger forsikring som en accessorisk ydelse til deres hovederhverv.

Der stilles ikke præcist samme krav til alle, men alle er underlagt en eller andet form for kompetencekrav.

Heller ikke alle ansatte er omfattet af reglerne, der således kun gælder for de ansatte, som formidler, foreslår, rådgiver osv. om forsikringsprodukter. Assurandører, sælgere og ”underwriters” er dermed den primære målgruppe.

Hvem er undtaget

Enkelte accessoriske forsikringsformidlere er undtaget. Det gælder formidlere, der alene sælger vareforsikringer eller bagageforsikringer med en begrænset årlig forsikringspræmie. Formidlere af enkeltstående rejseforsikringer vil således været undtaget.

Leverandører, der alene leverer oplysninger om forsikringer, men ikke yder anden bistand til indgåelse af forsikringen - eller virksomheder, der alene henviser til et forsikringsselskab uden at vejlede om bestemte forsikringsprodukter eller bistå med indgåelsen af en forsikring er også undtaget.

Krav til godt omdømme

Kravene til et godt omdømme vedrører først og fremmest overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning og kun hvis overtrædelsen ikke indebærer en risiko. Hvad der nærmere ligger heri er ikke defineret, men domme for bedrageri eller mandatsvig samt overtrædelse af hvidvaskregler må være oplagte bud.

Reglerne indeholder også en opsamlingsbestemmelse, hvorefter den ansatte skal have et godt omdømme. Den ansatte må ikke have udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at personen ikke kan varetage sin stilling på en forsvarlig måde. Det er svært at definere hvilken adfærd, der diskvalificerer - og det vil givet være en konkret vurdering alt efter hvilken type af forsikring vedkommende er ansat til at formidle.

Den ansatte må heller ikke være under konkursbehandling.

Bekendtgørelsen lægger op til, at nye medarbejdere - uopfordret - skal oplyse om de opfylder kravene til et godt omdømme.

Det vil dog være en god idé som forsikringsselskab eller formidler at undersøge eller under en samtale spørge ind til, om der er noget til hinder for ansættelsesforholdet.

Omdømmekrav til ledelsen af en forsikringsformidlervirksomhed følger direkte af forsikringsformidlingsloven og omhandler f.eks. hæderlighed, integritet og uplettet straffeattest. Lov om finansiel virksomhed stiller særlige krav til ledelsen af forsikringsselskaber, både hvad angår omdømme og kompetenceniveau.

Krav til ansattes kompetencer

Kompetencekravene varierer alt efter om den ansatte formidler skadesforsikringer eller livs- og pensionsprodukter og alt efter om dette sker til private eller erhvervsvirksomheder. Der skelnes ligeledes mellem komplicerede og ukomplicerede risikoprofiler.

Uafhængige forsikringsmæglere har deres helt egne kompetencekrav.

Bekendtgørelsen indeholder således i alt 11 bilag med beskrivelser af forskellige kompetencekrav.

Generelt gælder det, at den ansatte skal
• Kende og anvende de relevante forsikringsprodukter og kunne forklare om dem
• Identificere kundens behov og indhente risikoinformation
• Udarbejde en forsikringsløsning, der passer til kundens behov
• Kunne anvende relevante love og regler
• Forklare om typiske, dækningsberettigede skader.

Ved erhvervsforhold og komplicerede risikoprofiler tilføjes krav til kompetencer i forhold til fornyelse, ændring og ophør af forsikringen, præmierestancer, risikovurdering på grundlag af eksterne rapporter og etik i forsikringsdistribution.

Kompetencekravene får endnu et nyk opad ved distribution af livs- og pensionsprodukter. Her skal den ansatte også have kendskab til relevante regler indenfor det familieretlige område og pensionsbeskatningsregler. Den ansatte skal også kunne rådgive ud fra den enkelte kundes økonomi, formue og skatteforhold.

For de uafhængige mæglere tilføjes krav vedrørende netop uafhængighed og objektivitet i rådgivningen. Derudover tilføjes krav om kendskab til udarbejdelse af udbudsmateriale og analyse af indkomne forsikringstilbud og efterfølgende servicering af kunden.

Genforsikringsselskaber og formidlere får deres egne regler og krav til viden om risikoprofil og risikostyring hos det selskab, der har behov for genforsikring, pengestrømme, kumulregler, regnskabsforståelse, genforsikringsterminologi og standardvilkår i genforsikringsaftaler.

Dokumentation

Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal kunne dokumentere hvilke ansatte, der har hvilke kompetencer og på forespørgsel give Finanstilsynet besked.

Prøver & efteruddannelse

Alle ansatte skal have bestået en prøve målrettet de enkelte kompetencekrav. Hvis den ansatte ikke består prøven, må den ansatte kun udføre sit hverv under opsyn af en kollega/overordnet, der har de relevante kompetencer. Man kan gå op til prøven 3 gange i træk, men må herefter vente i et år på næste forsøg, hvis man ikke består.

Der stilles også krav om efteruddannelse således, at den ansatte hvert 3. år skal bestå en efteruddannelsesprøve. Efteruddannelsesprøven skal svare til 45 timers efteruddannelse.

En ansat skal i løbet af 3 år således have mellem 5 og 6 hele kursusdage.

Udbydere af prøver og efteruddannelsesprøver skal godkendes af Finanstilsynet.

Der er ikke umiddelbart krav til selve efteruddannelsen, men kun til prøven og udbyderne.

Efteruddannelsen kan foregå såvel internt som hos eksterne kursusudbydere og bestå af fysiske kurser eller online undervisning.

Ændringer

Sammenlignet med den tidligere bekendtgørelse indeholder den nye ændringer vedrørende:

  • Ansatte i filialer af danske virksomheder placeret i et andet EU land, skal alene opfylde kompetencereglerne i værtslandet
  • Særlige regler for genforsikringsselskaber og formidlere af genforsikringer jf. ny § 6 og § 9.
  • Præciseringer vedrørende firmapensionsordninger.

Kommentarer

Forsikringsselskaber, forsikringsformidlere og mæglere har siden den nye forsikringsformidlingslov trådte i kraft arbejdet målrettet på at opfylde de mange nye kompetencekrav. Der er næppe tvivl om, at det har krævet ekstra ressourcer. Selvom forsikringsbranchen i årevis har sørget for uddannelse af ”sine egne”. (”forsikring” ikke er fag, man bare lige læser på et universitet eller produktionshøjskole) har kravene om specifikke kompetencer, efteruddannelse og dokumentation herfor stillet helt ny udfordringer til selskaberne – og ikke mindst til de accessoriske formidlere. Det ændrer den nye bekendtgørelse ikke på. Men den minder os alle om, at formidling af forsikringsprodukter er kompliceret stof, der kræver en særlig viden. Fordi det har stor samfundsmæssig betydning, at private borgere såvel som erhvervsvirksomheder kan få lige præcist den forsikring, de har behov for. Det sikrer både økonomi og nattesøvn.